---
# --- identity
title: "Trin 44: Jeg ønsker at kende min egen styrke."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 44
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-44-i-wish-to-know-my-own-strength/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-44-i-wish-to-know-my-own-strength.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-44-i-wish-to-know-my-own-strength.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-44-i-wish-to-know-my-own-strength.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 44: Jeg ønsker at kende min egen styrke.

> Step 44 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-44-i-wish-to-know-my-own-strength/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Du kan finde denne bekræftelse meget acceptabel, på grund af dit umiddelbare behov for den i din nuværende situation, men bekræftelsen er langt dybere, end du måske indser ved første øjekast. Du har langt mere styrke, end du har hævdet, men den kan ikke erkendes fuldt ud, før dens anvendelse er ledt på en måde, som i sandhed genopbygger dig og bringer dine sande evner frem.

Hvordan kan du nærme dig din styrke, når du føler dig svag og hjælpeløs, når du føler dig uværdig, hvis du er tynget af skyldfølelse eller forvirring eller i vrede bebrejder andre dine egne åbenlyse fejl? At gøre krav på din styrke vil sige at slippe alt det, der holder dig tilbage. Du slipper ikke dine forhindringer ved at hævde, at de ikke eksisterer. Du slipper dem ved at værdsætte noget større. Deres hindring er blot et tegn på, at du må igennem dem. Så bliver din egen styrke udviklet. Du søger din styrke, og du bruger den til at finde din styrke. Vi ønsker, at du kender din styrke og udnytter den på dine egne vegne.

Forsøg i dag i dine to meditationsøvelser, i ro og stilhed, at mærke din egen styrke. Lad ikke tanker alene tale dig fra det, for frygt og tvivl er kun tanker – flygtige ting, der krydser dit sind som skyer. Bag dit sinds skyer ligger Kundskabens store univers. Lad derfor ikke skyerne hindre dit udsyn til stjernerne bagved.

## Øvelse 44

To 30-minutters øvelsesperioder.
