---
# --- identity
title: "Trin 354: Jeg må opleve mit Sande Hjem, mens jeg er i verden."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 354
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-354-i-must-experience-my-true-home-while-i-am-in-the/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-354-i-must-experience-my-true-home-while-i-am-in-the.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-354-i-must-experience-my-true-home-while-i-am-in-the.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-354-i-must-experience-my-true-home-while-i-am-in-the.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 354: Jeg må opleve mit Sande Hjem, mens jeg er i verden.

> Step 354 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-354-i-must-experience-my-true-home-while-i-am-in-the/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Du er glad i dit Sande Hjem, du er inddraget, du er fuldkommen, du er i relation, du er en fuldkommen deltager, du er vigtig, og du er meningsfuld. Dit Sande Hjem er uforståeligt for dig, mens du er i verden. Faktisk vil dit Sande Hjem være uforståeligt for dig, indtil du fuldt ud er ankommet til dit Sande Hjem, indtil din Åndelige Familie har genforenet sig med alle andre Åndelige Familier, og al forening er gennemført i universet.

Men selvom dit Sande Hjem er uforståeligt, må du ikke tro, at det er udenfor din rækkevidde. Det er givet dig denne dag at opleve dit Sande Hjem, for du bærer Kundskab i dig. Din eneste begrænsning her er din kapacitet til at opleve og udtrykke Kundskab. Men i takt med at du tager hvert trin og tager imod hvert trin i din forberedelse, vokser din kapacitet til at opleve relation og kommunikation. Idet du i stigende grad søger frihed fra din egen fantasi og fra din egen isolerede tænkning, oplever du i stadig højere grad, at du er inddraget i livet. Således kan din udvikling måles med din stadigt voksende kapacitet til at opleve relation og kommunikation og din stadigt voksende kapacitet til at opleve og udtrykke Kundskab. Således er du hjemme, mens du er i verden, for dit Sande Hjem vokser i din egen oplevelse i dit indre. Kundskabens ild bliver stærkere og stærkere, og dens glødende godgørenhed er stadig mere tydelig, idet dit sind bliver frit, helt og rettet ind.

Husk på dette hver hele time, og vend tilbage til dit Sande Hjem i dine dybere øvelsesperioder. Du er hjemme i verden. Derfor kan du være med fred i verden.

## Øvelse 354

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
