---
# --- identity
title: "Trin 335: Kundskabens ild er med mig hver dag."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 335
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-335-the-fire-of-knowledge-is-with-me-every-day/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-335-the-fire-of-knowledge-is-with-me-every-day.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-335-the-fire-of-knowledge-is-with-me-every-day.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-335-the-fire-of-knowledge-is-with-me-every-day.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 335: Kundskabens ild er med mig hver dag.

> Step 335 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-335-the-fire-of-knowledge-is-with-me-every-day/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Hvor du end går, hvad du end foretager dig, så brænder Kundskabens ild i dig. Mærk den brænde. Mærk den brænde hver hele time. Uanset hvad du ser og hvad du tænker, så mærk Kundskabens ild brænde. Dette er Kundskabens nærvær, du vil mærke i dig selv, idet du mærker Lærernes nærvær overalt omkring dig. Kundskabens ild brænder, og idet du oplever den, vil den fortære alt det, der holder dig tilbage – alt det, der hjemsøger og undertrykker dig, al følelse af uværdighed og skyld og al smerte og konflikt. Når disse ting er fortæret, vil de ikke længere kaste en indflydelse på dit liv, og dit liv vil naturligt blive mere ensartet og harmonisk.

I dag tager du et kæmpe skridt i denne retning ved at huske på og opleve Kundskabens ild hver hele time. Gå endnu en gang ind i Kundskabens ild i Kundskabens helligdom i dine to dybere øvelsesperioder. Husk, at denne ild vil berolige dig og frigøre dig. Den vil ikke brænde dig men kun varme din sjæl. Den vil give dig tryghed og forsikring. Den vil give dig bekræftelse på meningen og formålet med dit liv og på den storhed, du bærer i dig.

Forsøm ikke din øven i dag, men erkend dens fuldkomne nytte for dig. Intet, du kan se i verden, kan give dig den vished, den styrke, den fred og den følelse af inddragelse, som Kundskabens ild kan skænke dig. Intet kan minde dig mere om din totale inddragelse i livet end nærværet af dine Lærere, der holder sig til dig. Derfor har du allerede den oplevelse, som du har brug for, og ud fra denne oplevelse vil du med tiden lære at række den ud til alle dine relationer – til andre, til verden og til det Større Fællesskab af Verdener, som du lever i.

## Øvelse 335

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
