---
# --- identity
title: "Trin 312: Der er større problemer for mig at løse i verden."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 312
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-312-there-are-greater-problems-for-me-to-solve-in-the/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-312-there-are-greater-problems-for-me-to-solve-in-the.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-312-there-are-greater-problems-for-me-to-solve-in-the.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-312-there-are-greater-problems-for-me-to-solve-in-the.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 312: Der er større problemer for mig at løse i verden.

> Step 312 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-312-there-are-greater-problems-for-me-to-solve-in-the/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Mange af dine personlige problemer vil blive løst, idet du giver dig selv til et større kald. Nogle af dine personlige problemer bliver du nødt til at tage dig af specifikt, men selv her vil du opdage, at tyngden af dem vil aftage i takt med, at du træder ind på en større arena for deltagelse i livet. Kundskab giver dig større ting at gøre, men den overser ingen detaljer i det, du må opnå. Derfor er små detaljer og store detaljer, små justeringer og store justeringer alle inkluderet. Intet udelades. Du kan umuligt selv afbalancere din forberedelse i denne henseende, for du ville ikke vide, hvordan du skulle prioritere mellem stort og småt. Dit forsøg på at gøre det ville blot skubbe dig længere ned i forvirring og frustration.

Vær derfor taknemmelig for, at du er blevet skånet for at forsøge det umulige for dig selv, for det virkelige er givet dig. Det, du må gøre, er at være elev og være et redskab for Kundskab. Det vil aktivere al meningsfuld personlig udvikling og al meningsfuld personlig uddannelse. Det vil kræve mere af dig, end du har krævet af dig selv, og alt det, det kræver, vil blive opfyldt og vil give sit sande løfte til dig.

Mind dig selv om dette hver hele time, og fat mod, idet et større engagement er lovet, som vil give dig tilflugt fra din personlige elendighed. Engagér aktivt dit sind i at evaluere alle dine små personlige problemer i dine dybere øvelsesperioder i dag. Evaluér alle de ting, som du mener, holder dig tilbage, og alle de ting, du mener, du selv må løse. Når du ser objektivt på hver enkelt uden fornægtelse, så husk på og mind dig selv om, at du er givet et større kald, som vil rette op på disse ting eller gøre deres korrektion unødvendig. Mind dig selv om, at Kundskab vil sørge for korrektion på alle niveauer i takt med, at dit liv bliver ensartet og målrettet, i takt med, at din Kundskab begynder at komme frem, og i takt med, at din sande selvforståelse begynder at erkendes og modtages.

## Øvelse 312

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
