---
# --- identity
title: "Trin 243: Jeg behøver ikke at være noget særligt for at give."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 243
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-243-i-do-not-need-to-be-special-to-give/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-243-i-do-not-need-to-be-special-to-give.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-243-i-do-not-need-to-be-special-to-give.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-243-i-do-not-need-to-be-special-to-give.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 243: Jeg behøver ikke at være noget særligt for at give.

> Step 243 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-243-i-do-not-need-to-be-special-to-give/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Forsøget på at være noget særligt ligger til grund for al menneskelig ambition. Al menneskelig ambition, der ikke udspringer af Kundskab, udspringer af forsøget på at opveje adskillelsens alvorlige skuffelse og store angst. Forsøget på at være noget særligt er forsøget på at befæste adskillelse. Det er forsøget på at gøre sig selv bedre på andres bekostning. Det fornægter altid livet og Kundskab og fører altid til større forvirring, frustration og fortvivlelse.

Denne dag er du fri til ikke at forsøge at gøre dig selv til noget særligt, for på denne måde vil du finde den sande befrielse, som du har søgt i alt det, du tidligere har stræbt efter. Det særlige i dig er din unikke form for udtryk for det, der er iboende for alt liv. Således bekræftes det, der forbinder livet og er liv. Din individualitet bekræftes også, men ikke på bekostning af værdien af et andet udtryk for liv. Her er du ikke speciel. Du er simpelthen dig. Du er mere end et individ, fordi du er en del af livet, og alligevel er du et individ, fordi du udtrykker livet som individ. Her ophører alle konflikter og forvirring. Det, der er begrænset, udtrykker det, der er ubegrænset, og det, der er unikt, udtrykker det, der er naturligt og iboende. Det er den løsning, som du søger, for du ønsker egentlig ikke at være speciel. Du ønsker simpelthen, at dit personlige liv har et formål, en mening og en retning.

Tænk over dette hver hele time efter at have gentaget dagens idé. Træd endnu en gang ind i stilhed og fred i dine dybere øvelser. Bed ikke om svar, for det behøver du ikke at gøre under dine meditationsøvelser. Nu er det tid til at øve sig i at tage imod Kundskab, hvor din individualitet bliver æret og bekræftet i sit sande formål, hvor din særlige karakter, som kun har været en seriøs og umulig byrde for dig, forsigtigt løftes fra dine skuldre. Søg ikke at være noget særligt i dag, for det er ikke formålet med dit liv. Så vil al frygt for død og ødelæggelse forlade dig. Så vil al dom og sammenligning med andre forlade dig. Så vil du kunne ære livet og ære dine relationer, som er et udtryk for alt det, denne dags lektion vil lære dig.

## Øvelse 243

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
