---
# --- identity
title: "Trin 231: Jeg har et kald i denne verden."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 231
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-231-i-have-a-calling-in-this-world/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-231-i-have-a-calling-in-this-world.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-231-i-have-a-calling-in-this-world.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-231-i-have-a-calling-in-this-world.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 231: Jeg har et kald i denne verden.

> Step 231 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-231-i-have-a-calling-in-this-world/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Du har et kald i denne verden. Det er ikke det, du tror, det er. Det vil dukke op fra din Kundskab, når først Kundskab får lov til at komme frem i dit sind. Du har et kald i denne verden, for du er kommet hertil for at gøre noget meget specifikt. Dit formål i denne verden er at genvinde din Kundskab og at lade din Kundskab udtrykke sig selv. Det er en meget enkel erklæring om dit formål, men det er en erklæring, der indeholder en hel del dybde og en hel del, der med tiden må opfyldes.

Du har et kald i denne verden, for du blev sendt hertil for at gøre noget bestemt. Det er af denne grund, at dit sind er, som det er, og at du har en særlig natur, der adskiller sig fra andres. Idet dit kald kommer frem, vil du indse, hvorfor du tænker og handler, som du gør, og alt dette vil blive bragt i sand balance og harmoni. Det vil slette al grund til selvfordømmelse, for din natur repræsenterer en nytteværdi, som du endnu ikke har erkendt. Med andre ord er du skabt til noget specielt, som du endnu ikke har et begreb om. Forud for dette vil du modsætte dig din natur og tro, at den er en indskrænkning for dig. Med tiden vil du indse, at den er en uvurderlig ressource til at opnå resultater, for du har et kald i verden.

Mind dig selv om dette hver hele time og mind dig selv om, at du endnu ikke ved, hvad dit kald er. Uden antagelser vil du kunne opdage sandheden. Træd endnu en gang ind i stilhed og ro i dine dybere øvelsesperioder i dag, og brug ordet RAHN, hvis du finder det nyttigt. Dette er en forberedelsens dag for dig for at erkende dit sande kald i verden. Det er en dag givet til Kundskab og en dag frataget falske antagelser og selvbedrag. En dag givet til Kundskab bringer dig tættere på at erkende dit kald, som naturligt vil opstå uden dine antagelser, når én gang du og de, med hvem du må være engageret, er forberedt.

## Øvelse 231

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
