---
# --- identity
title: "Trin 230: Min smerte er født af forvirring."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 230
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-230-my-suffering-is-born-of-confusion/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-230-my-suffering-is-born-of-confusion.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-230-my-suffering-is-born-of-confusion.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-230-my-suffering-is-born-of-confusion.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 230: Min smerte er født af forvirring.

> Step 230 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-230-my-suffering-is-born-of-confusion/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Din smerte er født af forvirring. Giv dig selv lov til at være forvirret, så du kan erkende genvindingens sande vej. Forvirrer denne idé dig? Den kan være forvirrende, fordi folk ikke vil acceptere deres forvirring. De vil fortælle løgne om den og sige, at de er sikre, når de i virkeligheden er forvirrede, projicere skylden på andre for at undskylde sig selv eller projicere skylden på sig selv for at undskylde andre. Alt dette repræsenterer forvirring.

Når du indser, at du er forvirret, kan du gøre krav på midlerne til at genvinde din vished. Hvis ikke du accepterer, at du er forvirret, vil du pålægge dig selv og verden erstatninger for vished og dermed distancere dig selv fra muligheden for at tage imod vished. Af denne grund må du indse, at din forvirring er kilden til din smerte, og at du må tillade dig selv at være forvirret for at erkende den sande knibe, du befinder dig i. Ved at erkende den knibe, du befinder dig i, vil du erkende det store behov for Kundskab, og det vil afføde den nødvendige hengivenhed og selvanvendelse i dig, så du kan tage imod det, der er din arv.

Gentag denne idé hver hele time i dag, og glem det ikke. Engagér dit sind aktivt i forsøget på at forstå dybden og betydningen af dagens idé i dine to længere øvelsesperioder. Anerkend objektivt alle de følelser og tanker, der er til fordel for den, og alle de følelser og tanker, der er imod den. Vær særlig opmærksom på eventuelle indvendinger, du måtte have mod dagens idé. Anerkend derefter denne idés styrke i dit eget sind. Det vil give dig en anerkendelse af dagens idé og dens sande betydning. Det vil også hjælpe dig med objektivt at se dit sinds nuværende konstruktion. Det er alt sammen en del af din undervisning som elev af Kundskab. Giv dig selv til din overvejelse af dagens idé, og stil dig ikke tilfreds med enkle svar og forklaringer, for dagens idé indeholder en gave, som du endnu ikke har oplevet.

## Øvelse 230

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
