---
# --- identity
title: "Trin 127: I dag vil jeg ikke forsøge at gøre op med Gud."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 127
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-127-today-i-will-not-try-to-get-even-with-god/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-127-today-i-will-not-try-to-get-even-with-god.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-127-today-i-will-not-try-to-get-even-with-god.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-127-today-i-will-not-try-to-get-even-with-god.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 127: I dag vil jeg ikke forsøge at gøre op med Gud.

> Step 127 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-127-today-i-will-not-try-to-get-even-with-god/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Forsøg ikke på at gøre op med Gud ved at være et elendigt menneske, for Gud kender dig kun som del af Skabelsen. Forsøg ikke på at gøre op med Gud ved at forarme verden, for Gud skabte en verden af skønhed og muligheder. Forsøg ikke på at gøre op med Gud ved at nægte at elske eller acceptere dig selv, for Gud kender dig stadig som den, du er. Forsøg ikke på at gøre op med Gud i dag ved at ødelægge dine relationer for dine egne egoistiske formåls skyld, for Gud kender dine relationer, som de reelt eksisterer, og kender også det større løfte, de holder. Du kan ikke gøre op med Gud. Du kan kun gøre dig selv fortræd.

Acceptér derfor, at du har tabt slaget mod Gud. I dit nederlag ligger din største sejr, for Gud har aldrig mistet dig, selv om du midlertidigt i din forestilling har mistet Gud. Din kærlighed til Gud er så dyb, at du indtil videre er bange for den, for i dig repræsenterer den den største styrke, som du overhovedet kunne besidde. Den må du lære om gennem direkte oplevelse. Forsøg derfor ikke at gøre op med Gud i dag ved at styrke en idé om dig selv, der udelukkende er baseret på fejl og antagelser, for Kundskab er med dig. Du er den glade sejrherre i dit eget nederlag.

Gentag denne idé i dine to øvelsesperioder i dag, og forsøg derefter at tænke over den. I dag øver vi at engagere sindet i at udforske og analysere. Det er en nyttig anvendelse af dit sind. Hvis du tænker over dette budskab og alle dine idéer omkring det, vil du begynde at forstå dit nuværende trossystem. Du vil kunne forstå det objektivt. Derefter vil du kunne arbejde med det, for sindet er fastlåst i en bestemt struktur, indtil det benyttes til andre formål. Acceptér ikke denne struktur som din realitet, for den ydre manifestation af dit sind er en struktur, som du har pålagt det. Men dets ægte indre harmoni og natur søger blot at komme til udtryk. For at gøre dette muligt, må du have en passende struktur i sindet, der tillader sindet at udtrykke sig i den fysiske verden uden begrænsning eller forvrængning. Det er dette, vi arbejder på i dag.

## Øvelse 127

To 30-minutters øvelsesperioder.
