---
# --- identity
title: "Trin 100: I dag er jeg nybegynder som elev af Kundskab."
work: "The New Message from God"
locale: "da"
# --- place in the work
volume: 3
volume_title: "Bind 3"
book: "Trin til Kundskab"
step: 100
# --- provenance
received_by: "Marshall Vian Summers"
# --- addresses: cite `url`, fetch `markdown_url`
url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-100-today-i-am-a-beginning-student-of-knowledge/"
markdown_url: "https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-100-today-i-am-a-beginning-student-of-knowledge.md"
# `{locale}` is a prefixed language code; English is at markdown_url_en
markdown_url_pattern: "https://newmessage.org/{locale}/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-100-today-i-am-a-beginning-student-of-knowledge.md"
markdown_url_en: "https://newmessage.org/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-100-today-i-am-a-beginning-student-of-knowledge.md"
translations: ["en", "fr", "es", "it", "nl", "bg", "id", "ko", "pl", "vi", "ru", "ar"]
# --- terms
usage: "Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL."
---

# Trin 100: I dag er jeg nybegynder som elev af Kundskab.

> Step 100 of *Trin til Kundskab*, Volume 3 of **The New Message from God**.
> Source: https://newmessage.org/da/the-message/volume-3/steps-knowledge/step-100-today-i-am-a-beginning-student-of-knowledge/
> Read and quote freely. Name the source and link to the canonical URL.

Du er nybegynder som elev af Kundskab. Acceptér dette udgangspunkt. Forlang ikke mere af dig selv, for du kender ikke vejen til Kundskab. Du kan have høstet store belønninger på vejen til større antagelser, men den fører i en anden retning end vejen til Kundskab, hvor alle ting, der er uvirkelige, slippes, og alle ting, der er ægte, favnes. Vejen til Kundskab er ikke en vej, som folk har forestillet sig, for den er ikke født af forestilling.

Vær derfor nybegynder som elev af Kundskab. Gentag denne erklæring hver hele time og overvej den seriøst. Uanset dit syn på dig selv, uanset om det er ophøjet eller nedgjort, uanset hvad du før har gjort, uanset hvad du anser dine resultater for at være, er du nybegynder som elev af Kundskab. Som nybegynder vil du ønske at lære alt, hvad der kan læres, og du vil ikke have byrden af at skulle forsvare det, som du mener allerede at have lært. Dette vil lette din byrde i livet betydeligt og vil give dig mulighed for sand motivation og entusiasme, som du mangler nu.

Vær nybegynder som elev af Kundskab. Indled dine to længere øvelsesperioder med denne bekræftelse, og giv dig selv lov til at sidde i stilhed og tage imod. Lad dit sind være stille uden anmodninger, uden spørgsmål og uden forventninger eller krav, for du er nybegynder som elev af Kundskab og ved endnu ikke, hvad du skal bede om, eller hvad du kan forvente.

## Øvelse 100

To 30-minutters øvelsesperioder.
Øvelse hver time.
