Den første nøgle når du oplever skuffelse er accept. Lad være med at kæmpe imod. Der er altid en lettelse heri. Det andet nøglepunkt er årvågenhed, at være årvågen med hensyn til, hvad der finder sted. Det tredje nøglepunkt er at lade forklaringen stå åben. Det fjerde nøglepunkt er at sørge over tabet, og det sidste nøglepunkt er at forpligte sig til at handle. Så, lad os nu tale om hver enkelt af disse punkter.
Når skuffelse er åbenbar, bliver tingene ikke, som du havde planlagt. Det kommer ikke til at ske på den måde, og måske sker det slet ikke. At acceptere dette, gør det muligt for dig at træde et skridt tilbage fra oplevelsen og være virkelig opmærksom på dine omgivelser, den aktuelle situation og din egen reaktion. Det styrker dig med det samme, fordi det giver dig frihed og styrken til at være vidne. Det gør det muligt for dig at være årvågen.
Et af de mest dybtgående og vigtige aspekter i hele din uddannelse, uanset hvad du foretager dig i livet, er årvågenhed. Det virker så trivielt, at ingen tænker på det, når de taler om personlig udvikling, åndelig træning og så videre. Folk taler om opmærksomhed, men opmærksomhed er ikke det samme som årvågenhed.
Når først du er accepterende og årvågen, kan du begynde at være vidne til, hvad der finder sted. Det næste vigtige punkt er at lade forklaringen stå åben. For jer, der har taget kurser og læst bøger, er det meget fristende med det samme at give en forklaring. “Jeg ved, hvorfor det her finder sted. Det er af denne grund. Det her må handle om dit. Det her må det handle om dat.” Når du gør det, holder du op med at være årvågen. Nu bliver du igen selvtilfreds med dine forklaringer. At lade situationen være uforklaret, gør dig i stand til at være og forlanger at du er årvågen. Nu må du observere. Livet har din opmærksomhed.
Så kommer sorgen. Det er meget godt at sørge over et tab, men ikke for længe – intenst i en kort periode. Sorg er pinlig og nedværdigende for din opfattelse af dig selv, men den gør dig i stand til at tage det næste skridt. Husk, at hvis du er årvågen, kan du vide, hvad der finder sted. Du kan nu følge hvert skridt. Du har bare ikke en forklaring endnu. Så når du en tilstand, hvor du er klar til at handle, for, hver skuffelse åbner en ny dør – måske noget, du aldrig havde tænkt på, eller måske noget, du havde tænkt på ved dit livs begyndelse, og nu er det dér og venter på dig, som en ny mulighed.
Sorg er især tydelig i relationer, fordi der er så meget skuffelse her, ikke sandt? Hvor der er ambitioner, er der skuffelse. Vi ønsker ikke at modarbejde din ambition. Vi ønsker, at den i stedet fører til sin konklusion. Mange mennesker vil gerne kende formålet med deres liv, meningen med deres oplevelser og betydningen af begivenhederne omkring dem, men man kan ikke vide disse ting fra sit sinds overflade. Man må tages dybere.