I den del af rummet, hvor jeres verden befinder sig, er erobring ikke tilladt. Erobring er strengt forbudt, og denne regel opretholdes for at sikre orden og stabilitet i dette nabolag. Hvis en race søger at opnå fordele i en anden beboet verden, må den gøre det på en sådan måde, at det ser ud til, at dens tilstedeværelse bydes velkommen i pågældende verden, og at der er indgået en gensidig aftale.
Dette er meget vigtigt at forstå i jeres verden, hvor intervenerende kræfter allerede befinder sig og forsøger at etablere indflydelse. Hvis det for observatører udefra ser ud til, at deres tilstedeværelse i det mindste tolereres, hvis ikke bydes velkommen, vil andre nationer ikke gøre nogen indsats for at begrænse deres tilstedeværelse her.
Men, hvis menneskeheden udøver sin autoritet og proklamerer, at den ikke søger intervention og ikke byder de racer velkomne, som er tilstede i verden i dag, må disse kræfter enten trække sig tilbage eller møde betydelige vanskeligheder fra deres konkurrenter og fra andre nationer i regionen.
Mens andre i jeres nabolag i rummet ikke frit kan dominere jeres verden gennem erobring og militær magt, er de helt frie til at få indflydelse her under visse betingelser. Og de vil ikke tøve med at ønske en verden som jeres, som del af deres netværk, som en af deres primære klienter eller som en ressource indenfor deres indflydelsessfære.
Det er endnu ikke sikkert, om menneskeheden kan bære denne form for visdom og tilbageholdenhed. Selv nu har I meget lidt andet at erobre i jeres egen verden. I har jeres solsystem at udforske, men I vil finde meget få steder, hvor I overhovedet kan etablere jer, og selv disse steder vil være vanskelige at vedligeholde. I vil være nødt til at stå overfor og står allerede nu overfor det pres af indflydelse og overtalelse, skabt af opportunistiske grupper i jeres område af rummet, som er her for at gøre forretninger, og som ønsker at udvide deres magt og indflydelse ved hjælp af midler, der ligger indenfor grænserne af, hvad der tolereres.