Hvordan arbejder Gud i verden? Hvad betyder det? Er der nogle eksempler? Gud søger at genvinde dig til dig selv og bringe dig tilbage til din sande relation til livet, som det eksisterer her og nu, for at gøre dig i stand til at finde din plads i verden og udfylde din specifikke rolle her. Dette genopretter dit selvværd. Det bekræfter også din autoritet, som du er nødt til at udøve, for at kunne nærme dig en større autoritet. Du kan ikke bare opgive din autoritet og forsøge at overgive dig til en Større Magt. Det vil aldrig være effektivt.
Hvis du skal repræsentere det Guddommelige, må du være en repræsentant. Du kan ikke komme som en tigger. Du kan ikke være passiv. Du kan ikke bare overgive dig. Folk forsøger at gøre det, fordi de enten er for dovne eller for ufokuserede til rent faktisk at forberede sig på den rolle, de skal udfylde. De ønsker simpelthen, at Gud skal gøre alt for dem. Det er selvfølgelig umuligt, for de må selv gøre det meste af arbejdet. Det er deres indsats, deres evner og deres præstationer, som de må opleve, ikke Guds.
At opgive al sin autoritet – at tro, at man ikke kan træffe en beslutning om noget eller nogen, fornægte sin egen opfattelse og oplevelse og overlade alt til Gud – ser ud som en vidunderlig frihed og en vidunderlig flugt, men det er ikke den vej, der vil give dig din sande evne og dit sande værd tilbage. Gud har ikke brug for forherligelse. Det er dig, der har brug for validering i verden. Gud er ikke drevet af det ego-begær, der motiverer mennesker til at etablere deres egen selvbetyningsfuldhed. Tro ikke, at Gud tænker som dig, for så vil Gud virke forfærdelig og selvmodsigende, grusom og magtesløs.
Den skuffelse og forvirring, som mennesker har om det Guddommelige, er baseret på en forestilling om, at det Guddommelige tænker på livet og på dem på samme måde, som de tænker på livet og på sig selv. Gud fungerer på Kundskabens niveau, som er en anden form for sind og intelligens end dit personlige sind. Den er ikke udspekuleret. Den er ikke forræderisk. Den er ikke selvoptaget. Den er ikke egoistisk. Den bruger ikke andre til at få personlige fordele. Den er ikke konkurrenceorienteret. Den debatterer ikke. Den undrer sig ikke. Den er ikke forvirret. Den har ikke brug for at træffe beslutninger. Den handler, fordi den ved. Og mellem handlingerne er den tavs og nærværende. Den har absolut vished og er uendelig tålmodig.
